27 dobbelthuse i en boligforening på Fridtjof Nansens Vej i Aarhus Nord har måttet betale hele 72 mio. kr. for at købe sig fri af tilbagekøbsklausulen, så husene nu står på foreningens egen grund. Foto: Lars Rasborg
Af: Morten Svith
Beboere i Aarhus Nord har betalt rekord-pris for at slippe fri af tilbagekøbsklausul helt fra 1927
AARHUS: 72,2 mio. kr.
Det er den suverænt højeste pris, der endnu er betalt for at købe sig fri af en tilbagekøbsklausul i Aarhus.
Betaleren er Andelsboligforeningen Marienlund, der i år måtte af med den store sum for at undgå, at Aarhus kommune om bare ti år kunne komme at kræve at købe grunden tilbage, som foreningens 27 dobbelthuse blev bygget på i 1926.
Til samme pris som der blev betalt for grunden i 1927 vel at mærke.
Samtidig med grunden skulle kommunen også ifølge klausulen i 2027 overtage husene til bygningernes værdi – uden hensyntagen til beliggenhed og benyttelse.
Vores kalkule var, at hvis vi ventede yderligere ti år med at købe os fri, risikerede vi, at priserne ville være steget så meget, at vi ikke havde råd til at købe os fri
Anders Damsgaard, formand for Boligforeningen Marienlund 1926
Lån betaler regningen
– Det er mange penge, vi har betalt. Rigtig mange penge, siger Anders Damsgaard.
Han er formand for andelsboligforeningen med huse på Fridtjof Nansens Vej, Hans Egedes Vej og Roald Ammundsens Vej i kvarteret omkring Risvangen Stadion i den nordlige del af byen.
Pengene har foreningen skaffet ved at optage realkreditlån på beløbet.
For beboerne i de i alt 54 boliger betyder det først og fremmest, at deres husleje er steget fra 1.600 til 3.600 kr. om måneden.
– Hvis alle skulle kunne blive boende, var vi nødt til at gå efter lån, der udløser en lav huslejestigning. Det er så til gengæld mere risikable lån, der bliver dyrere, hvis renten stiger, siger Anders Damsgaard.
Trods gælden holder prisen
Foreningen store fordel er, at den var gældfri, inden den optog lånet på de 72 mio. kr.
Og gælden afspejler sig ikke i prisen for en andel – små 2,9 mio. kr. – der er baseret på en valuarvurdering af foreningens huse og grunde.
Ikke endnu i hvert fald.
– Vi har siden frikøbet solgt andele til nogenlunde samme priser, som før vi optog lånet, men lige nu er der et til salg, hvor vi oplever købere, der mener, at prisen er for høj, siger Anders Damsgaard og fortsætter:
– Det er beliggenheden, der gør, at vi kan holde priserne. Det er et attraktivt sted i Aarhus Nord tæt på skov og strand.
Turde ikke vente længere
Allerede for omkring 10 år siden forsøgte foreningens bestyrelse at få vedtaget et forslag om at købe sig fri af klausulen.
– Dengang blev det stemt ned på en generalforsamling. Udløbet i 2027 var simpelthen for langt ude i fremtiden for folk, fortæller Anders Damsgaard.
Senest har foreningen brugt nogle år på at finde en løsning.
– Vores kalkule var, at hvis vi ventede yderligere ti år med at købe os fri, risikerede vi, at priserne ville være steget så meget, at vi ikke havde råd til at købe os fri – eller at renten var det, siger Anders Damsgaard.
En lidt træls proces
Han betegner processen med kommunen som lidt træls.
– Kommunen er både part – og er samtidig også den, der laver reglerne og dermed dikterer processen siger formanden.
I første omgang blev to mæglere sat på opgaven med at vurdere grundens værdi. Den ene lå 12 mio. kr. højere end den anden. Derfor skulle en tredje mægler også komme med en vurdering.
– Han var nogenlunde enig med den, der kom med laveste vurdering i første runde. Alligevel blev prisen fastsat som et gennemsnit af de to højeste vurderinger – for sådan er reglerne, lød det fra kommunen.
Oldgammel klausul
De 27 dobbelthuse indeholder hver to boliger på 112 plus kælder og loft. De er oprindeligt bygget som en boligforening for statsansatte.
– Jeg ved ikke, hvordan tilbagekøbsklausulen kom ind i 1927, men det var nok noget med, at kommunen solgte grundene billigt, fordi man gerne ville have folk til at flytte herud, siger Anders Damsgaard.
Faktisk er det noget af et særsyn, at der er tilbagekøbsklausuler helt tilbage fra 1920’erne. Ellers er det helt typisk ejendomme, der er opført fra starten af 1950’erne til starten af 1970’erne, der ligger på grunde, hvor kommunen har tinglyst en tilbagekøbsret.