Af: Kirstine Lefevre Sckerl
Publiceret 14. december 2016
Nødråb og Facebookkampagne satte skub i omsætningen i Anette Overaa Petersens pølsevogn på Trøjborg. Så nu kan hun alligevel gå på efterløn til årsskiftet.
Glæden var stor i den lille pølsevogn på Trøjborg, da Anette Overaa Petersen onsdag fik den glædelige nyhed om, at hun alligevel kan gå på efterløn fra årsskiftet som planlagt.
– Jeg har lige fået at vide, at den er hjemme nu, jubler Anette Overaa Petersen, der fik mundtlig tilsagn om laveste efterlønssats forud for et møde på sin fagforening torsdag.
For nogle måneder siden fandt Anette Overaa Petersen ud af, at hun som selvstændig ikke havde en høj nok indtægt til at kunne få den efterløn, som hun har betalt til i 37 år. Det kom fuldstændigt bag på hende, at hun ikke var berettet til sin efterløn på grund af reglerne for selvstændige.
En lokal beboer på Trøjborg, Sara Bindeballe, satte en Facebook-kampagne i gang for at få nærområdet til at støtte Pølsekiosken, så Anette kunne nå i mål med en højere omsætning inden årets udgang og dermed alligevel gå på efterløn.
Stor opbakning
Den opfordring har beboerne på Trøjborg taget imod i stor stil, fortæller pølsemutter:
– Der har været stor opbakning. Der er kommet mange mennesker forbi, som jeg ikke har set før. Derudover har mine sædvanlige kunder støttet mere op, end de plejer, og det har fået omsætningen til at stige. Jeg var bagud med 50.000 kroner i det første halvår. Det har jeg hentet hjem, plus at jeg nu er 5000 kroner over den omsætning, som jeg havde sidste år, så det har hjulpet helt vildt, fortæller Anette Overaa Petersen.
– Jeg havde faktisk ikke regnet med at komme i mål. Jeg var ved at tænke, at det når jeg ikke, fordi jeg var så langt bagud. Men der har været en kæmpe støtte. Jeg føler i høj grad, at jeg er en del af et landsbysamfund, hvor man holder sammen, siger Anette Overaa Petersen, der i sin tid som pølsemutter er blevet lidt af en institution på Trøjborg.
For at takke for opbakningen holder hun farvelfest i vognen fredag 30. december, som er hendes sidste dag bag disken.
– Den dag er der ikke noget, der koster noget. Folk får, hvad der er tilbage, og jeg byder også på lidt kage, småkager og saft. Så der bliver lavet en lille fest, griner pølsemutter.
Hun glæder sig til at nyde sin nye tilværelse og bruge mere tid på familie og venner. Og så er de første kaffeaftaler med gamle stamkunder fra Pølsekiosken allerede ved at blive skrevet ind i kalenderen.