Badeanstalten “Den Permanente”

Vinterbadere vil udvide Den Permanente (SIGNE FROM JENSEN JyllandsPosten)
Aarhus 23.03.2016
Vikingeklubben Jomsborg vil føre Den Permanente badeanstalt tilbage til den form, den havde i 50’erne.

Luftfoto den permanente

Foto: Claus Petersen/artImages
Vinterbadeklubben Jomsborg har sammen med P+P arkitekter udarbejdet en heldhedsplan for en udvidelse af Den Permanente.
Hvis det står til vinterbadeklubben Jomsborg, skal badeanstalten Den Permanente i Risskov udvides. Det viser en orientering udsendt til klubbens medlemmer via et nyhedsbrev.
Vikingeklubben Jomsborg har i samarbejde med P+P arkitekter udarbejdet en Helhedsplan for en udvidelse af Den Permanente badeanstalt. Planen er at føre badeanstalten tilbage til den form, den havde i 50’erne.
Med udvidelsen kan Jomsborg forøge sine sauna- og klubfaciliteter med ca. 50 pct. samt udvide mulighederne for, at andre aktører kan få plads på Den Permanente badeanstalt.

den permanente planer udbygning

Til venstre: Den nuværende badeanstalt Til Højre: Den fremtidige badeanstalt

Kolde gys er populære:

Projektet er præsenteret for både Sport og Fritid, under Kultur og Borgerservice, der ejer Den Permanente badeanstalt, samt Teknik og Miljø. Rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad har givet sin fulde støtte til projektet, og rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, er i følge Jomsborg også begejstret for projektet.
Helhedsplanen er beregnet til at koste ca. 25 mio. kr. inklusive sauna- og klubhusfaciliteter samt tekniske installationer.
På grund af besparelser i Aarhus Kommune, har kommunen ikke kunnet finde penge til projektet i næste års budget. Kommunen har dog givet tilladelse til, at Jomsborg arbejder videre med planen og forsøger at finde alternativ finansiering.
Til en start er projektet sendt i høring i Teknik og Miljø.

———————————————-000—————————————————–

Den_permanente_1936_lille_fil

Badeanstalten “Den Permanente” en sommerdag i 1936.

Den_permanente_1940erne._Isvinter_a

– og her en isvinter i 1940’erne.

Vikingeklubben Jomsborg blev stiftet den 31. december 1933. Foreningens formål er at fremme og varetage interessen for vinterbadning. Foreningen havde i starten ca. 40 medlemmer: 36 mænd og 4 kvinder. Kontingentet blev fastsat til 50 ører. Man lavede flere arrangementer for at gøre opmærksom på klubben.

vikinger vinter 1934

Vikinger vinteren 1934

Dette indlæg blev udgivet i Den Permanente. Bogmærk permalinket.