Garage udbrændt: Historisk palæ reddet fra flammer. Århus Stiftstidende 29. oktober 2017

A: Tobias Heede Niebuhr
Publiceret 29. oktober 2017
AARHUS: Østjyllands Brandvæsen rykkede for anden dag i træk ud på en større opgave med brand i en villa.
Søndag eftermiddag var der melding om brand i en villa ved Skovvangsvej og Nordre Ringgade. Den såkaldte “Villa Landluft”, som er en gammel palævilla, der snart skal bygges om.
Både politi og slukningskøretøjer kørte til villaen, hvor der var flammer i en garage og større røgudvikling.
Alarmen kom klokken 15.42, og de ni mand fra Østjyllands Brandvæsen nåede at få slukket ilden, inden den spredte sig til huset, der dog har fået røgskader på facaden.
– Garagen med to biler i, er udbrændt, men vi fik styr på branden, inden den fik fat i huset, siger Anders Jensen, indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen.
Ingen mennesker er kommet til skade i forbindelse med branden, fortæller politiets vagchef.
– Vi skal nu finde ud af, hvordan branden er startet, men det bliver svært i den rodebunke, siger brandvæsnets indsatsleder.
Det gamle palæ fra 1897 har længet stået som en uberørt tidslomme, og fornyligt i en artikelserie i Stiften, blev planerne om en omdannelse af den historiske hvide villa, lagt frem.
Sådan så det ud, da flammerne havde fat i garagen. Privatfoto

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Skovvangsvej 209. Bogmærk permalinket.