Artikel 9: Chr. IX’s børnehjem

Chr. IX’s børnehjem

AF ANETTE ANDREASEN
STUDIEKREDSEN TRØJBORGS HISTORIE

TRØJBORG: Juleaftensdag 1898 døde fem søskende af kulosforgiftning i en lille landarbejderbolig i Skejby, mens forældrene var på arbejde. Denne begivenhed udløste en voldsom folkestemning i Aarhus med bebrejdelser mod myndighederne, der beskyldtes for at svigte deres ansvarlighed overfor nødstedte familier.

Den socialt engagerede politiker og redaktør Peter Sabroe samlede ind til børnenes begravelse og rejste en mindesten. Samtidig tog han hånd om mange andre tragiske børnesager med et ukueligt vovemod og en stærk retfærdighedstrang, der vakte respekt i alle lejre. Han var med sit engagement stærkt medvirkende til, at Danmarks første børnelov blev vedtaget i 1905 – en lov som Århus Byråd tog meget bogstavelig.

Året efter børnelovens indførelse døde Kong Christian lX, og et byrådsudvalg blev nedsat til at udarbejde et forslag til, hvordan man kunne ære den afdøde konge og sætte ham et synligt minde. Udvalget, som også Peter Sabroe deltog i, indstillede, at man oprettede et børnehjem bærende Kong Chr.lX’s navn, hvilket byrådet straks vedtog.

Byrådet skænkede en grund til byggeriet i Finsensgade, (nuværende Peter Sabroes Gade) – en placering man fandt hensigtsmæssig, da børnene skulle ud på landet, ud i den friske luft. Endvidere bevilgede man et beløb på 10.000 kroner og rettede herefter henvendelse til byens borgere om at yde bidrag til byggeriet. Omkring 2000 århusianere donerede større eller mindre beløb i de følgende år og i alt cirka 80.000 kroner blev indsamlet.

Et børnehjem blev bygget

Efter tegninger af arkitekt Kunell og under dennes ledelse blev der i året 1908 opført en stilfuld bygning med plads til 66 børn.

Alt blev godt indrettet efter reglerne i Børneloven af 1905. Det nyopførte børnehjem fik bevilling som en selvejende institution og modtog de tre første børn 25. marts l909.

Tilbuddet var rettet mod børn af enlige mødre, der ernærede sig ved prostitution, familier på fattighjælp, børn af kriminelle eller alkoholikere samt forældreløse børn. Børnene boede længe på børnehjemmet – ofte indtil de i 14-15 års alderen kunne komme ud at tjene.

Bortset fra lidt indkøringsvanskeligheder med flere forstanderskift de første år havde børnehjemmet ro på ledelsesfronten. Fra 1911 blev N.K. Thomasen forstander, og han viste sig at være en kyndig leder, der skabte stor respekt om børnehjemmet. Thomasen, der også var medlem af Sct. Johannes Sogns menighedsråd, skabte kontakt til såvel kirken som til Finsensgade skole, hvor de fleste af børnehjemsbørnene gik.

Fra 1917 var Mathilde Jacobsen, som stammede fra Færørerne, medforstanderinde. 1943-1961 var hun eneforstanderinde med ansvar for 50-70 børn på hjemmet, som i årenesløb var blevet udbygget og moderniseret flere gange. Tidligere børnehjemsbørn beskriver Mathilde Jacobsen som en færøsk klippe med jernhård vilje, der gik meget op i børnenes skolegang og uddannelsesmuligheder.

Efter Mathilde Jacobsens død blev Chr.lX’s børnehjem overtaget af forstander Sigvald Kølbæk Kjær og dennes hustru Zenia, som gjorde hjemmet mere tidssvarende blandt andet med pædagogisk uddannet personale, selvom der stadig blev lagt vægt på »det hjemlige«.

Flyt til nyt

I året 1958 besluttede Socialstyrelsen at flytte Kong Christian lX’s Børnehjem til påtænkte nyopførte bygninger på en grund i Reykjaviksgade, og denne plan blev realiseret med indflytning i august 1965.

Bygningerne i Finsensgade blev herefter ombygget og udbygget til brug som socialpædagogisk seminarium, senere Peder Sabroes Seminarium. I 2016 flyttede  man sammen med andre uddannelser til Via University campus Ceresbyen. I  dag er der indrettet boliger i de gamle bygninger.

Dette indlæg blev udgivet i Trøjborgs historie. Bogmærk permalinket.