Artikel 5: Skt. Johannes Kirken

Aldersrovej 1906. Villa Aldersros have ved Skt. Johanneskirken

Aldersrovej 1906 med den nybyggede kirke og haven tilhørende villa Aldersro.

Gravkirken højt hævet over byen
Først en kirkegård, så et hospital og et alderdomsasyl – Trøjborg manglede nu kun en kirke.

Af Bent Jørgensen, studiekredsen Trøjborgs Historie

Mens De gamles Hjem blev opført og betalt af kommunen efter en politisk beslutning, var det en helt anden sag med Skt. Johannes Kirke. Her hvilede opførelsen på privat initiativ og sponsorater.

Her i blandt var nogle af byens fremtrædende borgere, blandt andre storkøbmanden Hans Broge samt en række sagførere og håndværksmestre.

Sammen med bispeembedet i Århus personificeret ved biskop Johannes Clausen fik de rejst midlerne til opførelsen af den nye kirke.
Bag ønsket om en ny kirke lå først og fremmest byens vækst. Cirka halvdelen af byens indbyggere, 21.000, boede efterhånden i domsognet, så her var der afgjort behov for aflastning.

Efter mange diskussioner om kirkens placering endte man med stedet tæt ved den nye Nordre Kirkegård. Meget belejlig, da kirken så også kukke fungere som gravkirke med en position højt hævet over byen.

Ministerfadæse ved kirkeindvielsen

Arkitekt på byggeprojektet blev Hack Kampmann, kendt som arkitekt på Toldboden, Aarhus Teater og Marselisborg slot. Han gik hurtigt i samarbejde med en anden arkitekt, Valdemar Schmidt, som havde tegnet De gamles hjem.
Oprindeligt var planen at den nye kirke skulle være hvidkalket, men den tanke blev droppet, da det viste sig at blive alt for dyrt. I stedet nøjedes man med de røde mursten.

Skt. Johannes Kirke blev højtidelig indviet 19. februar 1905. Peter Sabroe fik ikke indenrigsministeren, venstremanden Enevold Sørensen med til indvielsen af “De gamles Hjem”.
Nu kom han så i stedet til indvielsen af Skt. Johanne Kirke, nu som kulturminister.

Her vakte han ifølge Aarhus Stiftstidende stor opsigt, da han under højtideligheden rejste sig op, flygtigt sagde farvel til biskop Clausen og skyndte sig ned til Kalundborgbåden for at komme “hjem” til København.
Som ved mange andre projekter, der bæres oppe af frivillige kræfter, opstod der efter indvielsen en vis mathed. Det betød, at byggeriet af en præstebolig blev udsat for en tid.

Men der var hjælp at hente på Trøjborg. Bryggeriet i Willemoesgade kunne ikke klare sig i konkurrencen med Ceres, som opkøbte det i 1905.

Direktørboligen på hjørnet af Niels Juulsgade og Willemoesgade stod nu tom, og her lejede kirken sig ind de næste år frem til 1911, hvor man fik råd til at bygge en præstebolig ved kirken.

Dette indlæg blev udgivet i Trøjborgs historie. Bogmærk permalinket.