Artikel 14: Rytterfægtningen

Artikel nr. 14: Rytterfægtningen

Rytterstenen ca. 1902 forstørret

Mindesten over Rytterfægtningen o. 1902

Mindestenen sat over Rytterfægtningen på Århus mark 31.maj 1849.

” som Uvejrssky hen over marken jager med Sværd i Haand den danske Rytterflok, kun kort er Kampen, Fjenden Flugten tager, de danske Kræfter har han prøvet nok.”
Ja, kampen var kort : Rytterfægtningen varede siger og skriver 10 minutter og kostede livet for fire soldater – to på hver side.

Står man på hjørnet af Trøjborgvej og Nørrebrogade kan man se en mindesten med teksten: “Minde om Rytterfægtningen paa Aarhus Mark den 31. Maj 1849 rejst af Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn. Den 31. Maj 1899.”
Det indledende citat er fra en festsang fra sidstnævnte dato. Det man fejrede med afsløringen af mindestenen var et lille slag i 3- års krigen, nemlig Rytterfægtningen, der fandt sted lidt nordøst for, hvor Stjernepladsen nu ligger. Uden at gå i detaljer var situationen den, at tyske tropper havde trængt de danske tropper under ledelse af general Rye op gennem Jylland. Ryes plan, som tyskerne kendte, var at rykke til Helgenæs og derfra med skib til Fyn og endelig at slutte sig til tropperne i den belejrede Fredericia. Planen lykkedes og danskerne sejrede 6. juli 1849 i Fredericia, hvor Rye dog faldt som vi mindes, når vi synger sangen ” I natten klam og kold”
Når det lille rytterslag er værd at nævne, er det netop fordi, det var en vigtigt brik i hele planen – lidt tilfældigt – idet tyskerne misforstod ritmester Barths ordre til omgruppering – de troede det var en retræte og handlede derefter, hvorefter danskerne kunne falde fjenden i ryggen og sejren var i hus forstået på den måde, at der nu var fri bane for de danske tropper til at rykke mod Helgenæs.

Nå, men tilbage til den 31.maj 1899. Festen begyndte fra morgenen af i midtbyen, 20 veteraner fra 1849 med den 83-årige fanebærer Joh.Henrik Laursen i spidsen og mange andre honoratiores var inviterede. Byens borgere så til da man i samlet trop drog ned ad Søndergade til Bispetorv. Faner fra Våbenbrødrene, Håndværkerforeningen og Skydeselskabet vajede for vinden til tonerne fra to milltære musikkorps.
Man sluttede ved Randers Landevej, hvor mindestene skulle afsløres (stenen er senere på grund af vejarbejde flyttet lidt et par gange). Her var en del officielle taler og stenen blev afsløret af billedhugger S. Christensen fra firmaet Christensens Enke, der havde leveret den. Det var også her man afsang festsangen. Festen fortsatte om aftenen i “Vennelyst” med festmiddag, taler og afsendelse af telegram til kongen, som skik var dengang når man var samlet i en eller anden officiel anledning. – Er man interesseret i at læse mere om denne festdag, kan man gå i avisarkivet og se Aarhus Stiftstidende 1. juni 1899.
31. maj 1999 var sidste gang der var officiel markering med kransenedlæggelse ved mindestenen, men stadigvæk bliver der lagt blomster på årsdagen.

Carl Johan Hollands, Studiekredsen Trøjborgs Historie.

Dette indlæg blev udgivet i Trøjborgs historie og tagget . Bogmærk permalinket.