Artikel 17: Salonen/Sjette Frederiks Kro

1905 og 1906

Artikel nr. 17: SALONEN / SJETTE FREDERIKS KRO

– en forvandlingshistorie

”Ved midnatstid, når gøgen kukker i Salonen,

hvad ser man da i vindvet dér –

vor Sjette Frederik, Kongen.”

Når man kommer fra Dronning Margrethes Vej ned til Vandrerhjemmet i Riis Skov, ser man en sten med på­malet pil og teksten: til Salonen, og vejen, der hedder Salonvejen går til Sjette Frederiks Kro!

Hvad er det nu for noget? – det hænger nok en del sammen med det ovenstående citat, men lad os gå til begyndelsen:

I 1825 fik Skibskaptajn Per Knudsen Møller overladt en plads i Riis Skov til opførelse af et sommerforly­stelsessted. Bygningen blev opført, og 1826 kunne det indvies under navnet Salonen – med Lorenzo Marzet­to som vært. Efter skiftende konjunkturer og forpagtere overtog kommunen i 1875 stedet for 14.000 kr og ejer det også i dag, hvor forpagteren Bjørn Christensen har været vært siden 1980.

Riis Skov var i det 19. århundrede og helt frem til 2. verdenskrig centrum for mange forlystelser, centreret omkring Salonen, Pavillonen (bygget i 1869- fra 1938 vandrerhjem) og Ferdinandsplads (Restaurant fra 1825 – 1925 ). Salonen, hvor der i 1855 indrettedes udendørs tribune var et vigtigt led i dette billede, her kom mellemklassen, de ”fine” tog til Pavillonen og proletariatet kunne så muntre sig på Ferdinandsplads. Læser man Bernhardt Jensens bog fra 1966: ”Som Århus morede sig”, kan man blive helt forpustet af gen­nemgangen over begivenhederne bl.a. med daglig koncerter. Et andet eksempel på travlheden:12.april 1896 kunne man i Aarhuus Stiftstidende læse i 3 annoncer, at der i hver af de tre nævnte etablissementer hver søndag kl. 14 var koncert under ledelse af Carl Møller, ikke dårligt! Forklaringen er ganske simpelt, han havde 3 orkestre og kunne så dele sin tid dem imellem.

Så tilbage til hovedsporet: 31. juli 1904 åbnede ”Friheden” i Marselisborgskoven. Salonens forpagter, Thür­mann (forpagter 1896 – 1936) tog konkurrencen op med at annoncere 100års jubilæumsarrangement den 1. august! Pyt med at stedet blev opført i 1825, fest skal der til, og lidt kongerøgelse er jo ikke af vejen, så selv om Sjette Frederik kun måske havde besøgt Salonen i 1828, så kunne man i dramaform få til at lyde som om den havde været et kongeligt slot. I 1908 blev skuespiller Max Gerhard iført uniformsdragt a la Sjette Frederik og som et genfærd af denne proklamere det indledende citat. Med skiftende skuespillere og indhold fortsatte denne scene hver den 1. august mange år frem. Kongerøgelsen gik så vidt, at det hed sig, at skibskaptajn Per Knudsen Møllers enke, havde fået overdraget ”slottet” af Sjette Frederik, men som Bernhardt Jensen nævner, kunne det jo nok knibe, da den gode kaptajn først døde i 1842, tre år efter kongens død!

Men summa summarum: Skovudvalget besluttede i forbindelse med en større ombygning af Salonen i 1937 at omdøbe stedet til Sjette Frederiks Kro, begrundelsen var vist, at det bedre kunne lokke turister til.

Snip, snap snude, så er den historie ude – tror jeg.

Dette indlæg blev udgivet i Trøjborgs historie. Bogmærk permalinket.