Artikel 16: Fra hestevogn til letbane

Artikel nr. 16: Fra hestesporvogn til letbane.

Århus nord havde i slutningen af 1800 tallet kun et ”offentlig” befordringsmiddel, det var togetsom forbandt Østbanegården med Ryomgård på Randers-Grenå banen. I selve Århus by var derogså kun et ”offentligt” befordringsmiddel, nemlig J. Dyhrs private hesteomnibus, som kørte rute fra Østbanegården til Hovedbanegården ad den senere kendte sporvognsrute; men ikke nordpå, hvor der i øvrigt på det tidspunkt kun var spredt bebyggelse langs Skovvejen.

Men hvis man senere ( efter 1904) kom ind med firetoget fra vores nordre opland, var der kommet nye boller på suppen, nemlig en elektrisk sporvogn som kørte fra Dalgas Avenue til Trøjborgvej/Tordenskjoldsgade, altså nu også nordpå. Aarhus elektriske sporvej var navnet på det private selskab, som stod for sporvejstrafikken. Det havde fået koncessionen mod at etablere sporvognsforbindelse frem til Trøjborg al den stund, at Trøjborg-området i årene omkring århundreskiftet stod overfor sin første store ekspansion med gaderne omkring Trøjborgvej og Niels Juulsgade.

De offentlige befordringsmidlers forpost mod nord udgjordes nu af Sporvogn linie 1 samt lokaltoget mod Djursland. Men det sluttede, som alle jo ved, ikke med det.

Efterhånden som bilismen skred frem, fandt man også på, at der skulle være en busforbindelse fra Frederiksbjerg og til Trøjborg. Så i 1921 åbnede et privat selskab en forbindelse mellem de to bydele med en bus med plads til otte passagerer. Ruten blev en succes, så allerede 3 år efter udvidede man vognparken til tre busser med plads til 20 passagerer i hver.

Men de private initiativer med sporveje og busforbindelser holdt hurtigt op, da kommunen i 1929overtog sporvognene og satte i med en ekspansion.

Spornettet blev udvidet frem til Marienlund i den ene ende af byen og til Harald Jensens plads i den anden ende af byen. Sidstnævnte plads blev i første omgang endestation til den nye line 2 indenfor sporvejene, en endestation som senere blev flyttet til Kongsvang.

Turen op ad Tordenskjoldsgade må på det tidspunkt have været en speciel oplevelse for folk, al den stund at den ene side, østsiden, var næsten udbygget, medens der var store huller i bebyggelserne den vestre side af vejen, bl.a. med en stor sø på hjørnet af Otte Rudsgade og Tordenskjoldsgade.

Den næste investering, som kommunen foretog sig omkring den kollektive trafik, var indkøb af 3 busser fra Triangel i Odense, bl.a. til linie 3 op ad Randersvej til Christiansbjerg. Det var de første busser herhjemme med en lodret front, de lignede sporvognene, bare på gummihjul. Ligheden gav dem navnet Trambus efter tram (på engelsk) sporvogn, altså en sporvognsbus, navnet er kun kendt i Aarhus, men er vel sproglig underbygget ?

I rigtig mange år sørgede sporvognene linje 1 og 2 for trøjborgensernes mulighed for at komme til og fra byen. Disse to linjer blev efterhånden suppleret med buslinier, f.eks. linje 8 over Ringgaden, linje 3 ad Randersvej, linje 7 ad Aldersrovej og linje 6 ad Dr. Margrethsvej.

Men i 1971 var det slut med sporvognene i Aarhus. Under stor festivitas, blandet med vemod hos mange, kørte sporvognene i kortege den sidste dag, en søndag i november, gennem byen.

Aarhus sporveje var en saga blot, sporene forsvandt, men navnet bestod, selvom man nu kun kørte med busser.Helt frem til nu er nordbyen så blevet betjent med busser, og man venter nu kun på letbanen, så Aarhus sporveje kan komme på sporet igen.

Bent Jørgensen

Studiekredsen ”Trøjborgs historie”.

Dette indlæg blev udgivet i Trøjborgs historie. Bogmærk permalinket.